idéSelskabet | Walk the Talk – En vandring med Henry David Thoreau
22041
post-template-default,single,single-post,postid-22041,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,select-theme-ver-1.6,wpb-js-composer js-comp-ver-4.3.4,vc_responsive

Walk the Talk – En vandring med Henry David Thoreau

For Thoreau var den daglige vandretur ikke blot en vane, men en livsnødvendighed, fortæller han. Han vælger bestemt ikke helst den slagne vej men fortaber sig gerne i det mest uvejsomme, den rene natur, moser og sumpe. Og den daglige vandring kunne vare i timevis.


Og Thoreau er god at vandre sammen med. I flere sine essays udfolder han en stor sans for naturen, han er en fremragende iagttager og formidler af de værdier, han finder på den daglige vandring i dagens skiftende timer og under årstidernes vekslen. Men her er også en filosof og en samfundsrevser, en civilisationskritiker, der dyrker altså både i tanke og praksis, det enkle liv; livet tæt forbundet med naturen. Han viser hvor vigtig balancen mellem det samfundsbundne og det naturnære liv er. Hvis nogen, helt nutidigt, uden sammenligning i øvrigt, skulle komme til at tænke på en TV-figur som Bonderøven, kan det såmænd give ganske god mening.

 

En prøve fra essayet ”Om at vandre”: “Jeg tror ikke, at jeg kunne bevare mit helbred og livsmod uden i det mindste fire timer hver dag – og ofte mere end det – at vandre gennem skove og over høje og marker, absolut fri for alle verdslige sysselsættelser. (…) Når jeg tænker på, at håndværkeren og købmanden opholder sig i deres butik ikke blot hele formiddagen, men den lange eftermiddag med, siddende med korslagte ben så mange af dem – som om benene var skabt til at sidde på og ikke til at stå eller gå på – så synes jeg, de fortjener en vis respekt, fordi de ikke forlængst har hængt sig alle som en”.

 

Sådan! Og læg så til disse overvejelser en unik lydhørhed over for naturen – så har man et godt begreb om Thoreau. Vandringen – f.eks. pilgrimsvandringen, som disse essays også kan have i hvert fald en snert af – etablerer sig jo bredt i disse år. Og det er ikke nogen dårlig idé at fatte vandrestaven og starte med at drage af sted med Thoreau, så er man i rigtig godt selskab og får samtidig anledning til at tænke over livet.

 

Om foredragene

Vores foredrag er designet til at give en værdifuld indsigt i livets store temaer. Du vil blive udfordret til at tænke dybt over emner der berører vores samfund. Du får inspiration og værktøjer til at handle. Der vil være rum til at dele dine tanker, idéer og erfaring med andre nysgerrige deltagere med åbent sind.

Efterår 2015

 

Undreholder 

166Chris Hahn – grundlægger af idéSelskabet. Udforsker og Undreholder.

Jeg elsker alt det der spirer, sprudler, er finurligt, skørt og har skæve inspirationer. Men for at udvikle og skabe, har det været vigtigt for mig, at have en dyb indsigt inden for de givne områder jeg arbejder med. Derfor har jeg også brugt mere end 10.000 timer for at blive klog på bl.a. den seneste hjerneforskning, psykoterapi, mindfulness, filosofi, biofili, biomimetik og naturens positive effekt for helbredet. Emner, der sat sammen på en ny måde, kan skabe en mere effektiv tilgang til at udnytte vores kreative og empatiske ressourcer langt mere optimalt. Og det er jo netop dét idéSelskabet handler om!

 

Program

19.00  Velkommen og drinks

19.15  Foredrag

20.30  Dialog

 

 Sted

Café Rosenhuset

Vedbæk Strandvej 378

2950 Vedbæk

(Tre minutter fra Vedbæk Station)

 

Pris

Vores prispolitik er enkel – du betaler dét du mener foredraget var værd for dig! Blev du klogere, gladere og/eller fik du inspiration til at udleve din passion? 

 

Tilmelding

 

 

 

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.