idéSelskabet | How it works
19153
page-template,page-template-full_width,page-template-full_width-php,page,page-id-19153,ajax_fade,page_not_loaded,,select-theme-ver-1.6,wpb-js-composer js-comp-ver-4.3.4,vc_responsive
 

How it works

idéSelskabet handler om at tage hånd om de mange ildsjæle, som findes derude, og jeres mange idéer – give Jer nogle kærlige små skub, organisere Jer, hjælpe med design af projekter og med at få idéerne til at leve.  

 

Det er kernen bag idéen til idéSelskabet. Vi vil gøre det muligt for alle, der har noget på hjertet og i hjernen, sammen at skabe det unikke, det overraskende og virkningsfulde. Den garvede designer og den unge uden arbejde, sammen med MBAéren og naturvejlederen, app-udvikleren, den ingeniørstuderende, pædagogen og møbelsnedkeren. Vi vil være stédet, hvor gode idéer får momentum og bliver transformeret til anvendelighed og positiv effekt. Med deltagere fra alle kanter af landet, på tværs af holdninger og meninger. Vi tror på, at vi ved at dele inspiration, idéer, erfaring og viden, sammen kan skabe projekter og virksomheder med bedre løsninger, end nogle af os kunne gøre alene.

 

Her kan du læse om hvordan det fungerer – hvordan vi vil bringe idé til handling og skabe effekt af al den kompetence, erfaring og viden vores medlemmer besidder:

VORES PROCESS

Hvordan vi gør hvad vi gør

Først og fremmest vil vi gerne inspirere dig til at skabe nye projekter og udleve din passion. Det forsøger vi at gøre gennem hjemmesiden, hvor vi bringer udfordringer og idéer, artikler om design, nyeste forskning og historier om “best practise”. Eller du kan komme til vores foredrag og workshops, og hente de kærlige små skub, der skal til for at du kan komme i gang.

 

Når du har valgt en idé, og vil starte et projekt, hjælper vi dig med at sammensætte et hold af personer med relevante kompetencer, erfaring og viden. Undervejs støtter vi projektets udvikling lige fra design-fasen til udfoldelse. Du/I kan hente hjælp til strategi- og handlingsplan, markedsføring, hjemmeside og app´s og forslag til finansiering.

1. idé

Valg af projekt

2. Team

Holdet sættes

3. Design

Kreativ fase

4. Udvikling

Strategi/Handling

5. Test

Inddrage brugere

6. Fest

Fejre resultatet